Er natlinser for godt til at være sandt?

Den udvidede version

Der er sket et boom i mængden af reklamer om natlinser og kender man ikke produktet i forvejen, så virker det som et nyopfundet produkt, der er for godt til at være sandt.

 

Baggrund

Natlinser eller Ortho-K linser, som de i virkeligheden hedder, er en teknik man har benyttet gennem årtier. Allerede tilbage i 1940’erne opdagede man, at man kunne omforme hornhinden ved hjælp af formfaste kontaktlinser. Derfra har man udviklet teknologien og siden 1980’erne har man benyttet den linse, vi kender i dag.

Grunden til, at man har forsket i netop disse linser i så mange år skyldes, at hvis man er nærsynet er der en øget risiko for at udvikle nethindeløsning og glaslegemesammenfald. Mens man vokser, vokser øjet også og synet udvikler sig. Derfor har man altid haft et ønske om, at bremse eller sænke udviklingen for et nærsynet øje, så man slipper for at ende med høje minus styrker og forøget risiko for øjensygdomme.

 

Dansk forskning

På Øjenafdelingen på Vejle Sygehus har man lavet det første studie nogensinde, der udelukkende tester effekten af natlinser på skandinaviske øjne. Tidligere har det primært været på asiatiske øjne, dog har man altid forventet, at resultatet burde være det samme uanset nationalitet.

I dette forskningsstudie testede man som nævnt, effekten ved brug af natlinser i forhold til brugen af briller på skandinaviske nærsynede børn. Der deltog i alt 60 nærsynede børn i alderen 6 til 12 år, alle henvist af øjenlæger fra Jylland og Fyn. Det var et lodtrækningsstudie, hvor 30 børn gik 1,5 år med briller og de andre 30 børn sov med natlinser.

Det fremgik tydeligt af studiet, at de børn, der sov med natlinser havde en væsentlig mindre udvikling i den axiale længde (øjets længde) og dermed udvikling af nærsynethed, end dem der gik med briller.

Konklusionen på studiet er, at natlinser kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn i voksealderen med 59%. Dermed mindsker børnene risikoen betydeligt, for senere i livet at udvikle stærkt nærsynethed og alvorlige øjensygdomme som grøn stær, nethindeløsning og nethindeforandringer.

 

Udviklingen

Studier viser entydigt, at antallet af nærsynede stiger på verdensplan. I 2020 har man tal der viser, at i Europa er 37% af befolkningen nærsynede og det vurderes, at i 2050 vil det tal være oppe på 56%.

Flere børn bliver nærsynede i en yngre alder, hvilket delvist skyldes vores mere stillesiddende indendørs livsstil og mere tid brugt på korte afstande, eksempelvis skærme. Jo yngre et barn er, når det udvikler nærsynethed, jo længere tid har det mulighed for at udvikle sig over samt værre bliver det. Det menes, at i dag ser 1 ud af 3 børn tavlen sløret.

Optikere har altid korrigeret nærsynethed, men man har gennem årene været i tvivl om, hvordan man bedst muligt korrigerede de nærsynede, der blev ved med at stige i styrke.

Før i tiden mente man, at det var vigtigt ikke at give dem den fulde styrke i briller og kontaktlinser. På denne måde kunne man få øjet til at holde igen med sin vækst, men barnet så ikke optimalt!

Senere hen har man vurderet, at man skulle give den fulde styrke og ikke holde noget tilbage.

I begge tilfælde stiger barnet i styrke over tid, så ingen af disse løsninger er optimale.

Den egentlige årsag til nærsynethed kendes ikke, men man ved, at både arv og miljø har en indvirkning på udviklingen af nærsynethed.

Udviklingen er som regel størst i ungdomsårene og vil som oftest stilne af i slut 20’erne start 30’erne. Dog viser nogle allerede tegn i barndomsårene og netop disse børn kan have en forhøjet risiko for at ende som stærkt nærsynede, dvs. med en styrke på -6.00D eller mere.

 

Teori

For at opnå et syn på 100%, som er det man vurderer som et normalt øje, kræver det, at det man ser, brydes korrekt gennem øjets hornhinde og linse, hvorefter det rammer præcist på øjets nethinde (Figur 1).

Har man derimod et nærsynet øje vil lysets stråler ramme foran nethinden, hvilket giver et uskarpt billede. Årsagen kan både skyldes, at øjet er for langt eller brydningen mellem hornhinden og linsen er for kraftig.

Et nærsynet øje kræver en korrektion, der som oftest er enten briller eller bløde kontaktlinser. Gældende for begge disse løsninger er, at man skaber det, der i fagsprog kaldes hyperopic defocus (Figur 2[1]). Oversat til et forståeligt sprog, så betyder det, at lysets stråler rammer perfekt centralt på nethinden, hvilket betyder, at man ser skarpt, men ude i den perifere del rammer lysets stråler bagved nethinden.

Ved et øje uden synsfejl (emmetropt øje) vil alle lysets stråler ramme på nethinden både centralt og perifert, da øjet er næsten cirkulært. Hos et nærsynet øje er den axiale længde (øjets faktiske længde) længere end standarden og formen bliver derfor mere oval end cirkulær, hvilket er derfor, at lysets stråler fordeler sig bagved nethinden perifert.

Konsekvensen af dette bliver, at øjets længde forsat øges i håbet om, at alle lysets stråler ligger på nethinden. Øjet er helt naturligt programmeret til, at forsøge at få de perifere lysstråler i fokus og bedst muligt er foran nethinden (Myopic defocus).

Man ender i en dårlig spiral, da øjet vil blive ved med at øge den axiale længde for at opnå skarpe perifere billeder og dermed stiger graden af nærsynethed. Øget længde er lig med øget styrke.

Der forskes hele tiden indenfor nærsynethed og dens udvikling og det seneste man har fokuseret på, er Myopic defocus (Figur 2). Det viser sig nemlig, at man ved Myopic defocus kan opnå en opbremsning af væksten i den axiale længde og dermed også en opbremsning af styrken.

 

---

[1] https://www.kidsorthok.com.au/how-does-ortho-k-slow-myopia.html

 

Korrektion

Det man bør overveje, når man skal vælge den rette korrektion er, om man blot ønsker en korrektionsløsning eller om man ønsker en løsning, der udover at korrigere synet også bremser udviklingen af nærsynethed og dermed nedsætter risikoen for senfølger.

Den bedste løsning for dit syn er til dato natlinser/Ortho-K linserne. De er netop udviklet efter en teknik, hvor man benytter et ringdesign (Figur 3),

der ændrer måden, hvorpå lyset fokuseres på nethinden mellem de centrale og perifere områder, der skaber den tidligere omtalte myopisk defokusering. Ved brug af natlinser bryder man den dårlige spiral og man ser en tydelig opbremsning af nærsynethed.

Helt praktisk, så er natlinsen en formstabil (hård) linse, man sover med om natten. Man tager den på som det sidste inden man går i seng og i løbet af natten, benytter linsen sig af hornhindens elasticitet og gør det muligt, at omforme hornhindens yderste lag, hvilket bevirker at øjet opnår den optimale form og dermed et optimalt syn. Når man vågner, tager man linsen ud som det første og har herefter et skarpt og klart syn dagen lang – uden brug af briller eller kontaktlinser!

Det er meget vigtigt at huske, at man aldrig kan gribe ind for tidligt, derimod kan man vente så længe med den rette behandling, at synshandicappet er så stort og meget invaliderende for den ramte.

Det vil til enhver tid være ”sjovere” at ende på -1,00 D end på -4,00 D eller højere.

 

Konklusion

Natlinser er på ingen måde bare tomme ord og en fiks idé. Der er en helt naturlig og videnskabelig forklaring, der underbygger brugen og effekten af disse linser. Derimod er der ingen belæg for ikke at

bruge disse linser, for derved at sætte ind og begrænse udviklingen af nærsynethed. Prioriter dig selv og dit syn og tag aktiv stilling til det, der er bedst for dig, også på lang sigt.

 

Kilder

https://www.kidsorthok.com.au/how-does-ortho-k-slow-myopia.html

https://www.eyedolatryblog.com/2015/06/whats-happening-to-our-vision.html

https://enseyes.com/forskningsprojekt/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6735818/

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0161642016000257