fbpx

Eyezen

-Fremtidens enkelstyrkeglas

Kan du genkende følelsen af, at være træt og tung i hovedet efter endt skole- eller arbejdsdag. Øjnene er let irriterede, du føler dig tung i kroppen og du kan have en let ømhed i nakken og skuldrene.

Dette skyldes, at vores øjne ikke naturligt er egnet til et digitalt liv. Faktisk efter kun 20 minutters betragtning af genstande tæt på, forringes vores synsevne. En undersøgelse lavet af Essilor blandt 4000 personer viste, at 20% af de unge bruger 4 timer eller mere på deres smartphone hver dag. Med et stigende forbrug af digitale skærme, der på ingen måde ser ud til at blive mindre i fremtiden, er det ikke så mærkeligt, at vores øjne er på overarbejde.

For at imødekomme vores stigende brug af skærme har Essilor, der er verdens største leverandør af brilleglas, udviklet Eyezen, et brilleglas som afhjælper de overanstrengte øjne og beskytter mod det skadelige blå-violette lys.

Vi bruger meget tid foran skærmene, men vi bruger ofte flere skærme samtidig, f.eks. bruger vi smartphonen mens vi ser tv. Ved brugen af flere skærme på én gang, tvinger man øjnene på overarbejde med de mange hurtige og intensive fokusskift fra én lille lysende skærm til en anden, med meget lille tekst og små billeder. Selv helt unge øjne vil være anstrengt og vil opleve samme symptomer, som en midaldrende med behov for læsebriller.

Eyezen glasset er et traditionelt enkeltstyrkeglas, men med den lille styrkevariation nederst i glasset hjælper det øjet med at fokusere og at slappe af på helt korte afstande. Glasset afhjælper den øgede belastning, som øjnene udsættes for dagen igennem, hvor de konstant er på arbejde for at tilpasse sig kravene til alle vores forskellige skærme.

Med et Eyezen glas giver du dine øjne mulighed for at slappe af samtidig med, at du beskytter dem bedst muligt.