• Tryk  for lyd

Nærsynethed: Børneøjne skal have dagslys

Forsker gør op med udbredt teori om, at fysisk aktivitet kan forebygge nærsynethed hos børn og unge. I stedet peger han på, at øjet skal have dagslys, og at det skal ske, mens vi er børn

Antallet af nærsynede stiger så voldsomt i disse år, at forskere ligefrem taler om en epidemi. Halvdelen af jordens befolkning forventes således at være nærsynede om 30 år.

– De færreste ved, at nærsynethed er en verdensomspændende sygdom, som er i hastig vækst, og at den vil medføre store individuelle og samfundsøkonomiske udgifter, siger Kristian Lundberg.

Han er ph.d., cand.med. ved Klinisk Institut på SDU samt på Odense Universitetshospital, og ifølge ham er der grund til at tage udviklingen alvorligt.

Nærsynede er i risikogruppen

– I Danmark tænker vi nok ikke på nærsynethed som en sygdom. Men man skal være opmærksom på, at hvis man er nærsynet, er man i risikogruppen for at udvikle en række andre øjensygdomme, fortæller Kristian Lundberg.

Det drejer sig først og fremmest om grøn stær, grå stær og nethindeløsning, som kan føre til markant synsnedsættelse og i sidste ende blindhed.

Mens det i Danmark er cirka hver fjerde, der skal bruge briller for at kunne tyde vejskiltene eller læse underteksterne i fjernsynet, er tallene betydeligt højere i andre dele af verden. I flere lande i Asien eksploderer udviklingen, og op imod 90 procent af de yngre generationer er nærsynede.

Udgifter stiger markant

Ingen ved præcist, hvorfor antallet af nærsynede er eksploderet over de seneste årtier, men på verdensplan ventes udgifterne til behandling at stige markant, og allerede i dag lider mange millioner under, at de ikke har adgang til briller eller laserbehandling.

Men måske kan den udvikling vendes med ret enkle midler. Det tyder det på, efter at Kristian Lundberg netop har forsvaret en ph.d.-afhandling om nærsynethed, som giver forskerne ny viden.

I afhandlingen gør han op med en udbredt teori om, at fysisk aktivitet kan forebygge nærsynethed hos børn og unge.

Forskere fulgte børn i seks år

I afhandlingen gør han op med en udbredt teori om, at fysisk aktivitet kan forebygge nærsynethed hos børn og unge.

I de mest omfattende studier, der hidtil er foretaget – også på internationalt plan – har han og en række kolleger således fulgt mere end 300 børn i seks år for at se, hvorvidt der var en sammenhæng mellem deres fysiske aktivitet og udviklingen af nærsynethed.

Børnene var udstyret med en avanceret form for skridttællere, så Kristian Lundberg ikke kun målte deres aktivitet, men også intensiteten i deres anstrengelser.

Overraskende resultater

– På forhånd havde vi en forventning om, at flere af de børn, der ikke var så aktive, ville udvikle nærsynethed sammenlignet med dem, der dyrkede mere motion. Men der var ingen sammenhæng, og netop fordi vores studier er ret omfattende, betyder det, at vi nu kan lægge den teori på hylden, konstaterer SDU-forskeren.

Som led i sin afhandling har han desuden systematisk gennemgået samtlige af de studier, som internationale forskere tidligere har foretaget i relation til fysisk aktivitet og forebyggelse af nærsynethed.

Teorien har været, at en øget blodgennemstrømning måske havde en gavnlig indvirkning på øjet, og ganske vist peger et par af studierne på, at udendørs motion kan have en positiv indflydelse.

Vigtigt for børn at være udenfor

Men en nærmere analyse fra Kristian Lundberg viser, at ingen af undersøgelserne kan konkludere, at både inden- og udendørs aktiviteter har en effekt.

Sammenholdt med sine egne studier vurderer han derfor, at det slet ikke er den udendørs aktivitet, som har en præventiv virkning.

Det er derimod det udendørs ophold og lys, og derfor er det vigtigt for børn og unge at være udenfor.

Lys er gavnligt

– Vi tror på, at lyset, som rammer nethinden, har en gavnlig effekt, fortæller Kristian Lundberg og tilføjer, at der er flere teorier om, hvorfor lyset kan have en positiv indflydelse.

En af dem er, at når lyset rammer øjet, sætter det gang i en række biokemiske signaler, der blandt andet frigiver stoffet dopamin som hæmmer væksten af øjet. Og det nærsynede øje er netop kendetegnet ved, at det har vokset sig for stort.

En anden teori er, at man træner øjet i at se langt, når man er udenfor, forstået på den måde, at øjet får synsindtryk fra objekter på længere afstand.

Voksne kan ikke udnytte viden

Eftersom nærsynethed som regel udvikles i børne- og ungdomsårene, mens øjet stadig vokser, kan voksne ikke udnytte den nye viden til egen fordel.

– Men til gengæld kan de være med til at mindske risikoen for, at deres børn udvikler nærsynethed ved at sørge for, at de kommer udenfor, påpeger Kristian Lundberg.

Han tilføjer, at allerede 45 minutters dagligt udendørs ophold sandsynligvis kan nedsætte og i nogle tilfælde forebygge børns grad af nærsynethed.

Klasselokaler bygges i glas

Antagelsen om, at manglende dagslys har en negativ effekt, kan også forklare, hvorfor mange asiatiske børn udvikler nærsynethed, mens sygdommen kun forekommer i mindre grad i Afrika.

– I Asien er der tradition for, at børn og unge går længe i skole. Men på det seneste er myndighederne selv blevet opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng. Derfor er de i nogle kinesiske storbyer som forsøg begyndt at bruge meget glas, når de bygger klasselokaler, fortæller Kristian Lundberg og giver endnu et eksempel, som illustrerer udviklingen:

– I Sydkorea har flyvevåbnet problemer med at finde egnede kandidater, fordi stort set alle fra de nye årgange har en eller anden grad af nærsynethed.
Kristian Lundberg tilføjer, at han håber, at der på internationalt plan vil være en stigende interesse for at forske specifikt i lysets betydning for at forebygge nærsynethed.

– Det stigende antal nærsynede skyldes tilsyneladende vores livsstil og kan forklares med, at børn opholder sig mere indendørs i forhold til tidligere. Derfor er det vigtigt, at vi kan forhindre en tidlig udvikling af nærsynethed, for det er ikke noget, man kan behandle sig selv med ved at begynde at gå udenfor, når man er 25, siger Kristian Lundberg.

Kilde: SDU

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk