Det sikre brillevalg i trafikken
Det er mørkt, vejen er våd og der er modkørende billister

Føler du dig særligt anstrengt og irriteret i øjnene ved kørsel i mørke og bliver du generet af blænding fra de modkørendes billygter, findes der en god løsning til dig med Essilors RoadPilot glas.

Man har tidligere brugt gule filter glas som kørebriller, men nyere forskning har vist, at det muligvis ikke er den bedste løsning. Et gult glas filtrerer det blå lys fra, derfor kaldes de også blueblocker. I teorien forsøger man, at ”forlænge dagen” og skabe mere lys for øjnene (tapcellerne) det er de sanseceller, der giver os detaljer og det skarpe syn. Bruges en gul filter brille, når der er lys til stede og i tåget vejr, vil man opleve større kontraster, tydeligere konturer og færre blændinger. De er derfor ideelle at bruge til eksempelvis cykling, fiskeri, jagt og andre lignende aktiviteter.

Mens det gule filter giver gode vilkår for tapcellerne, så giver de rigtig dårlige vilkår for stavcellerne. Stavcellerne er ansvarlige for vores perifere syn og det er det, der gør, at vi kan se og registrere fodgængere og cyklister, uden at kigge direkte på dem. Stavcellerne har brug for det blå lys for at kunne aktiveres og sende signaler til hjernen og uden dem, har man et begrænset synsfelt.

Essilor har designet og udviklet nogle glas specielt egnet til bilkørsel. Teknologien bag Essilor RoadPilot giver dig et glas, der øger skarpheden, fremhæver kontraster og lys, når det er mørkt, tåget eller regner, uden at forvrænge eller udelukke farver. De reducerer op imod 90% af genskær og modlys i trafikken, samt giver et klart syn på afstand, også i spejlene. Med disse glas vil du få et mere roligt og afslappet syn under kørslen.

 

Forskellen på natteblind og mørkeblind

Når vi f.eks. bevæger os fra en oplyst vej og ind i en mørk skov, så vil der gå flere minutter, før vi kan orientere os. I denne periode vil man være mørkeblind (dagligt omtalt som natteblind). Dette sker, da det er de mest lysfølsomme synsceller, stavcellerne, der skal aktiveres. De er lang tid om at fungere optimalt, da de aktiveres gradvist og er fuldt aktive efter 15-20 minutter. Herefter er man ikke længere mørkeblind.

Dette er kun gældende indtil man møder en bil, hvis skarpe lygter sætter de lysfølsomme sanseceller ud af spil, hvorefter der endnu engang skal gå 20 minutter, før mørkesynet har nået sin fulde kapacitet igen.

Hvis man lider af natteblindhed, i medicinsk forstand, og man opholder sig i mørke, vil man opleve alt som sort og uden kontraster. Det vil blandt andet ikke være muligt, at se kantstenen eller hvor vejen ender og det vil ikke blive bedre over tid. Denne tilstand skyldes en fejl i stavcellerne, pga. en øjensygdom i den perifere del af nethinden. Dette er en sygdom, der forekommer meget sjældent.

 

Sådan fungerer synet

Vores opfattelse af farver

Når lysets stråler rammer øjet, er det ikke strålerne i sig selv, der er farvet. Farven skabes i hjernen, gennem øjets sanseceller, der modtager lyset. Hvilket betyder, at farveindtrykket kun findes i vores bevidsthed og man kan derfor ikke vide med sikkerhed, om vi opfatter farver på samme måde.

Øjets sanseceller inddeles i 2 grupper, tapceller og stavceller.

 

Tapceller

Det er tapcellerne, der registrerer farver og giver os farvesynet, hvilket gør det muligt, at skelne detaljer og se skarpt.

Der findes 3 forskellige typer af tapceller, der er følsomme over for lys med forskellige bølgelængder. En type reagerer på de røde farver, en anden type på de gul-grønne farver og en tredje type på de blå-violette farver.

Tapcellerne kræver en stor mængde lys og er mest aktiv i dagtimerne. De reagerer meget hurtigt på de impulser de opfanger, faktisk fire gange så hurtigt, som stavcellerne. Tapcellernes evne til at opfange farver ophører, når lyset falder ved skumringstid.

 

Stavceller

Det er de mest lysfølsomme celler. De er aktive om natten og ansvarlige for vores nattesyn. De kan ikke registrere farver, men opfatter kun ting i grå nuancer, hvorfor udtrykket ”Om natten er alle katte grå” er sandt. Stavcellerne giver os orienteringssynet samt mørkesynet, da de registrerer lysglimt og bevægelse, men vi kan ikke se skarpe detaljer.

 

Det centrale og det perifere synsfelt

Synet gør os i stand til at skelne farver, kontraster, bevægelser, lys og mørke og bedømme afstande. Synet kan inddeles i 2 kategorier, det centrale og det perifere syn.

Når man vurderer, hvor godt en person ser, er det det centrale syn man måler. Det viser, hvor godt og tydeligt man ser. Det centrale syn bruges, når vi læser og ser farver. Et godt syn handler ikke alene om at se skarpt, men også om evnen til at afstandsbedømme og navigere i forhold til ting omkring os. Dette sker ved hjælp af vores perifere syn.  Med det perifere syn registrerer vi vores omgivelser, uden at kigge direkte på dem, mens det centrale syn tilføjer ekstra informationer med detaljer og gør helheden af det vi ser tydeligere.

Det perifere syn bruges til orientering. Vi registrerer bevægelser, kontrastforskelle og det giver os rumforståelse, men det gør os også i stand til at aflæse folks kropsholdning, om de griner, smiler eller er kede af det, uden at se direkte på dem. Det perifere syn aktiveres ved svagere lyskilder end det centrale syn, hvilket betyder, at det perifere syn bruges, når det er mørkt.

Det perifere syn gør os i stand til, at se genstande på begge sider, over og under det punkt, man fokuserer på, hvis man har et normalt syn. Dette gør, at man bliver opmærksom og kan tage hensyn til det, der ikke kun er lige foran én. Denne synsopmærksomhed hjælper kroppen med, at registrere udfordringer, så man undgår at snuble over ting eller støde ind i andre eller i forhindringer. Uden det perifere syn vil ens mobilitet være væsentligt nedsat.

Når man kører bil skal man ikke blot kunne se nummerplader og skilte skarpt, det er mindst lige så vigtigt, at man kan orientere sig til siderne uden at dreje hovedet. Man skal kunne registrere, om nogen eller noget er på vej ud på kørebanen.

Det er meget afgørende for vores syn, at vi får beskeder om rumlighed, genstande og afstande, som beskriver de omgivelser man befinder sig i.